Pre-trip preparations!

  1. Pre-trip preparations!
  2. Waking up in Warsaw!
  3. Warsaw, vodka and visas
  4. Hello Moscow – good to see you again!
  5. Russian cities and trains
  6. Banya in Yekaterinburg
  7. The second leg of the train ride: Yekaterinburg -> Irkutsk
  8. Irkutsk – Near the great Lake Baikal
  9. The last leg of the train ride. Irkutsk -> Ulan-Bataar
  10. Mongolia – 2 day tour!
  11. The end of the trip – our last night in Ulan-bataar

ENGLISH: This is the only post from my trans-siberian railroad adventures that is in Danish. Skip it if you don’t know danish! 🙂

 

Okay.

Det er dagen før afrejse. Alting er pakket. Ferien er planlagt. Arbejdet har sagt god for at man er væk 3 uger, og de sidste opgaver er løst. Ingen hængepartier, og selv skraldet har man været ude med.

Det er så her vi løber ind i problemer, for vi har da et par småting som ikke er helt som de skulle være.  Lad os starte fra begyndelsen.

Vores store forkromede plan er at tomle fra København til Trelleborg i Sverige og videre med færgen fra Trelleborg til Swinoujscie. Derefter skal vi tomle til Warszawa, hvor vi let og elegant henter vores pas med Hviderussisk visum i på den hviderussiske ambassade, og fortsætter rejsen med tog mod Moskva gennem hviderusland (26 timers togrejse).

Vel ankommet til Moskva går turen med den transsibirske jernbane fra Moskva til Ulan-Bataar i Mongoliet. Dette involverer 2 stop i henholdsvis Yekaterinburg og Irkutsk, tager 2 uger, er ca 4½ dags ren togrejsetid og omkring 8000km. Turen går gennem både den sibirske tundra og den mongolske Gobi ørken. Til sidst flyver vi hjem og ankommer tilbage i København 3 uger efter vi tog afsted.

Tilbage til problemerne, eller rettere problemet. Vi har ikke vores pas, og vi har ikke fået vores hviderussiske visum endnu. Begge dele er nemlig på vej til Warszawa i et brev. Forhåbentligvis har de processeret det hele når vi kommer derned. Vi skal afsted med tog onsdag fra Moskva, så visummet skal ligge klar tirsdag. Ambassaden siger det tager 2 dage med ekspress, og post Danmark siger at brevet er dernede 2-3 dage efter det er sendt (også med ekspress). Lægger man det sammen giver det 5 dage, og vi sendte brevet onsdag (altså har vi torsdag, fredag, mandag og tirsdag som fulde arbejdsdage). Der er ikke meget plads til problemer! Derudover lykkedes det os ikke at finde ud hvordan man betalte, så pengene de 80 EUR ligger bare nede i konvolutten.
Nu er det så bare at vente. Forhåbentligvis når brevet frem, forhåbentligvis brokker post danmark sig ikke over at der er kontanter i brevet, forhåbentligvis mangler vi ikke noget dokumentation til den hviderussiske ambassade, forhåbentligvis når de at blive færdige med det inden vi skal med toget videre mod Moskva, forhåbentligvis er det ikke et problem at krydse grænsen til Polen uden pas, og til sidst forhåbentligvis når vi at komme til Warszawa på tommelfingeren inden tirsdag…. forhåbentligvis.

Alt i alt en spændende start, men til det er der kun at sige:

maxresdefault

 

Og jeg mangler stadig at gå ud med skraldet…


Leave a Reply