Browse Category

Vietnam

Rejsens Muligheder

Note: This one is made by niece, Tyra. Unfortunately it is in Danish only but trust me when I say it’s really good!

 

Som når en tyk tåge lægger sig foran en i øjenhøjde, sådan føltes det, momentet efter jeg havde købt min envejsbillet til Vietnam. Penge og planer var der ikke så mange af, og erfaring som solorejsende var der intet af. Det var første gang i mit liv, at jeg havde handlet så aktivt efter noget, hvor jeg ikke anede hvad udfaldet blev. Tidligere skift eller omvæltninger i mit liv kunne godt have fået min fremtid til at se tåget ud, men en eller anden forestilling eller fordom havde altid lyst igennem. Denne gang var tågen så tyk og uigennemtrængelig, at den nægtede mig nogen form for ide om, hvad min fremtid i Vietnam ville bringe. Men som følge af tågen kommer solen. Og jeg fik ikke kun solen at se, men havet – eller oceanet som min onkel kaldte det – oceanet af rejsens muligheder.

En måneds-tids søgen efter min ankomst i Ho Chi Minh og jeg havde en ny Vietnamesisk familie, der passede på mig som deres egen, i forbindelse med at jeg ydede frivilligt arbejde, gratis, for en nyligt-opstartet Vietnamesisk nonprofitorganisation. Hvor var jeg dog heldig! Jo, det var jeg, og det måtte jeg erkende overfor dem derhjemme (særligt mange gange overfor dem der havde grint af min spontane ide og klappet mig på skulderen med en afskedende kommentar: “Vi ses om et par uger”). Jeg havde nogle gode kontakter, og det var ekstremt heldigt, for det var jo kontakterne, der havde skabt muligheden, ikke mig selv. Men hvad er held, når det kommer til at skabe muligheder for sig selv? Er det noget særligt, der kun opstår hos nogle enkelte ‘heldige’, eller kommer det altid til alle dem, der søger det? Thomas Jefferson er kendt for sit citat: “I am a great believer of luck. I find, the harder I work, the more I have of it”, og han må om nogen vide hvordan man skaber muligheder for sig selv og andre. Men det var jo min onkels kontakt, der havde skabt lige præcis den mulighed med det frivillige arbejde. Og i øvrigt havde jeg aldrig fået mod og inspiration til selv at rejse herned på de få betingelser, havde det ikke været for ham, og de eksemplariske oplevelser han havde fået ud af rejsens muligheder.

Men da jeg fortalte folk derhjemme, hvad jeg havde gjort, var de flestes reaktion noget i stil med, at det var “typisk mig” at bare tage af sted uden penge eller planer. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor de synes, det var typisk mig, da jeg ikke selv synes, jeg nogensinde havde gjort noget lignende før, og til det svarede de, at det var fordi, at kun jeg kunne gøre sådan noget og rent faktisk ende med at få noget godt ud af det. Også andre rejsende som jeg mødte på min vej, virkede over-imponerede over min historie, som om det ikke var noget, de havde set som en mulighed. Er oceanet af muligheder, som min onkel lærte mig om, så kun noget nogle bestemte mennesker får adgang til? De andre rejsende var jo i Vietnam ligesom mig, men kunne ikke se de samme muligheder, som jeg havde set. På den anden side søgte de måske heller ikke efter dem. Der er vel forskel på, at rejse ind i muligheder og så at vente derhjemme på muligheden for at rejse.

Og når man først er i oceanet af muligheder, er det et stort ocean. Når man står og sopper ved vandkanten, ser oceanet måske ikke så stort ud. Det rækker kun lige ud til horisonten. Men som man svømmer længere og længere ud, møder man flere og flere muligheder, og hver mulighed bringer en ny mulighed med sig. Pludselig er man svømmet så langt ud, at man er forbi horisonten, som man kunne se fra vandkanten, og der er stadig massere af ocean både foran én, bagved én, ved siden af én og under én. Når først du har kastet dig ud i oceanet, er der ingen begrænsninger, og du kan helt selv vælge hvor du vil svømme hen.

Der findes selvfølgelig farlige dyr og skarpe sten på havets bund, som man kan komme til at skære sig på. Eksempelvis måtte jeg forlænge mit ophold på et hostel flere gange, fordi jeg ikke vidste hvornår min værtsfamilie kunne tage imod mig. Men da jeg til sidst ikke kunne forlænge længere, blev jeg hurtigt mindet om, at jeg stadig befandt mig i oceanet. Jeg gik op på værelset, som jeg delte med 9 andre, og fortalte at jeg var nødt til at finde et nyt sted at bo i dag. En engelsk pige som var i gang med at pakke sine ting, forklarede, at hun var på vej til at flytte ind i hendes nye lejlighed, som hun havde lejet, mens hun skulle bo og undervise Engelsk her, og tilbød straks, at jeg skulle flytte ind med hende, hvis jeg ikke fandt på noget. Hun vidste også tilfældigvis, at den skole hun skulle undervise på søgte mange ‘native English speakers’, og kunne da sikkert sagtens hjælpe mig med at finde et job der. En anden Tysk fyr på værelset delte sit kendskab til en facebook-gruppe ved navn ‘Job Opportunities for Locals and Expats in Ho Chi Minh’. Et klik og en kommentar ind på et opslag fra en mand, Sam, der for nylig havde startet sit eget Engelskcenter i sit hjem og søgte engelsktalende frivillige, og jeg havde et gratis sted at bo, så længe jeg ønskede, og så længe jeg satte 2 timer af om dagen til at undervise hans elever.

Pudsigt at på vej ned for at tjekke ud af hotellet stødte jeg ind i et skilt, jeg ikke havde set før. Hver gang jeg havde været nede i receptionen før i tiden, havde jeg været stresset over, at min tid var ved at være opbrugt, og havde ikke haft overskud til at kigge mig omkring. Denne gang var jeg helt rolig, og tog min tid til at sige farvel til stedet. Skiltet som jeg havde opdaget, afslørede, at de søgte arbejdere med gode engelskkundskaber, og som ville være frisk på, at have et job som tour-arrangør for gæsterne på hostellet. “Den bedste måde at få lov at møde nye mennesker på, og samtidigt en mulighed for at tjene penge på at udforske landet”. Ja, sikke en mulighed, tænkte jeg på vej ud af døren.

Mit humør var tårnhøjt, og jeg havde lyst til at bruge mit overskud på en lille udfordring. Jeg ville benytte mig af lokalbussen for at nå frem til mit nye hjem i stedet for den nemmere og dyrere løsning, der bestod i at række hånden ud efter en taxa. Det viste sig at være en spændende oplevelse for de lokale, som ikke virkede som om, de ofte så turister i deres bus. Straks satte der sig en kvinde ved siden af mig, og ville snakke. Jeg spurgte ind til hvor hun havde lært at tale så flot engelsk, og hun introducerede mig for en klub ved navn Mastercup. Klubben sammenbragte lokale og udefrakommende, der havde lyst til at lære vietnamesisk eller engelsk via samtale over en kop kaffe. En oplagt mulighed for at møde flere nye mennesker, engagere sig i kulturen, og lære et helt nyt sprog gratis.   

I den tid jeg boede i Vietnam, fik jeg besøg af min onkel og hans kæreste nogle af  dagene, og de tog mig til et af de smukkeste naturområder i Vietnam. Da vi ankom, fik min onkel øje på et bjerg, som han fik lyst til at bestige. Efter meget snak fra både ham og hans kæreste om hvor smuk udsigten måtte være, for det her område var jo fyldt af rå natur og uendelige rismarker, tog det ikke meget overtalelse, før de fik mig med på bjergbestigningen. Vejret var en ubehagelig blanding af varmt og koldt, luften var tæt og klam, og det synes svært at finde den rigtige temperatur. Jeg var på ingen måde forberedt på denne udflugt, og havde det mest upraktiske fodtøj på, hvilket de smertende vabler mindede mig om, for hvert skridt jeg tog. Men bjerget var heller ikke højere end som så, og det ville være for pinligt ikke at gennemføre, for ikke at nævne en skam når nu udsigten skulle være så flot. Så jeg kæmpede mig min vej op uden at kigge mig tilbage, og da mine fødder nåede toppen af bjerget, var forventningerne i den grad fulgt med. Det var derfor en stor skuffelse, da jeg vendte mig om, at blive mødt med synet af en tyk tåge, der blokerede for den eftertragtede udsigt. Min skuffelse blev dog afbrudt brat af min onkels udbrud: “Nej hvor er vi heldige, at vi får lov at opleve det her”, hvortil jeg svarede, at vi jo ikke kunne nyde udsigten for tågen. “Jamen så nyd tågen!”,  var hans svar,  “Har du nogensinde set så smuk en tåge?”.

Tåge har det med at blive forbundet med tristhed, og får ofte folk til at blive indendøre. Den er ubehagelig, kan føre en på vildspor og blokerer udsigten, men noget jeg har lært af min onkel og af den tur på bjerget er, at man kan lære at nyde tågen. Følelsen af uheld over at have det forkerte fodtøj og udfordrende vejr blev erstattet af følelsen af held over at opleve en uventet udsigt. På samme måde som at jeg følte mig heldig at have mødt Sam, fremfor uheldig over at der var booket op inde på værelset. På samme måde som at selvom jeg først blev mødt med tågen, er min historie blevet til en solstrålehistorie. Til alle dem der ønsker at rejse, kan jeg kun sige: gør det. Hvis du ikke føler at muligheden byder sig – så rejs ind i muligheden. Hvis du føler tågen står i vejen, så prøv at kast dig ud i den og se om ikke du finder solen, der skinner over et smukt ocean på den anden side.

 

Check out the follow-up to this post!

nhan tower traditional clothes tuy hoa phu yen

Nhan Mountain (Núi Nhạn), Tuy Hoa, Phu Yen

  1. Red Reef (or Ganh Do), Part of Xuan Dai Bay
  2. Nhan Mountain (Núi Nhạn), Tuy Hoa, Phu Yen

Nhan Mountain

“Nhan Mountain boasts interesting architecture, pleasing surroundings and is a historically significant spot for the Cham people. This trifecta of interest makes it a must visit for anyone who has the chance – foreign and domestic tourists alike.”

Nhan Mountain (Núi Nhạn) is found rising high near the city center of Tuy Hoa, the capital city of the Phu Yen province in Vietnam. Nhan Mountain boasts interesting architecture, pleasing surroundings and is a historically significant spot for the Cham people. This trifecta of interest makes it a must visit for anyone who has the chance – foreign and domestic tourists alike.

nhan tower tuy hoa phu yen
Aerial photo of Nhan Tower. Original Photo Source: Internet

For those very reasons, Nhan Mountain is the first thing locals think about when Tuy Hoa is mentioned. It’s become a famous landmark for Tuy Hoa and the entire Phu Yen province.

Even so, Nhan Mountain isn’t often visited by foreign tourists, simply because very few know about Tuy Hoa (or even Phu yen) at all. In other words: it’s a hidden gem.

Architecture and Religion of Nhan Mountain

So far, the Cham people technique of placing bricks tight together without any kind of mortar or adhesive has remained a secret to researchers.

Standing majestically on top of Nhan Mountain, Nhan Tower is an amazing piece of architecture. Nhan tower was built by the Cham people, who lived in the Đà Rằng delta region, between late 11th century and early in 12th century period. It’s the most unique symbol of the long-standing culture of the Cham people.

nhan tower traditional clothes tuy hoa phu yen
Nhan Tower up close. The two girls in the foreground are wearing traditional Vietnamese clothes (Ao Dai). Photo: My Nguyen

When the French colonists invaded Vietnam (1945-1954), they destroyed parts of Nhan tower causing a lot of damage. However, Phu Yen authorities fully repaired and restored both the inside and the outside of the tower in 1960.

The tower itself is a quadrant with four stories’. The tower is 25 meters high and each side of the tower is 10 meters high. The four-story tower illustrates the beauty, art and creativeness of the Cham people and resembles the architecture found in other places such as the Po Nagar Cham towers in Nha Trang.

The roof is made of a lotus bud stone slab which is a Linga symbol of the Cham people. In the top of the tower, four sides have false windows to distinguish between the upper and lower tower.

Inside the tower, the wall was built perpendicular from the bottom to the end of the body. The closer to the top, the smaller it is resulting in a pyramidal roof without the use of terracing or pilasters.

Another sculpture of Durga the goddess, may be found inside the temple: it depicts the four-armed goddess holding a hatchet, a lotus and a club while standing on a buffalo. This sculpture belongs to the Tra Kieu style of Cham art from the end of the 10th century to the beginning of the 11th century.

durga slayer of buffalo demon
Durga, the slayer of the buffalo-demon, is represented in the temple. Original Photo Source: Internet

Nhan Tower is not only a historical and cultural relic but also represents typical architectural and sculptural work of the Cham people. The tower was built using bricks and decorated with stones and ceramics. So far, the Cham people technique of placing bricks tight together without any kind of mortar or adhesive has remained a secret to researchers.

nhan tower on a cloudy day
Nhan Tower on a cloudy day. Photo: Trinh Quang Minh

The tower, shrouded by old trees, is regarded by the locals as having ancient supernatural powers holding the spirits and ghosts of long forgotten times. This is holy ground and many come here to pay homage to the Gods.

paying homage to the gods nhan tower tuy hoa phu yen
Paying Homage to the Gods on Nhan Mountain. Original Photo Source: Internet

Further attractive features of Nhan Mountain

When visiting Nhan Mountain you will a get a sincere feeling of comfort and peace unlike most other places. It will not only help you understand history and religion but also provide insight into the spiritual life and social structure of the Cham people.

Even without the tower, the view from the top of the mountain makes this place worth a visit. From here you can see all over Tuy Hoa city and enjoy the calming view of this tranquil city as well as Chop Chai Mountain

chop chai tuy hoa phu yen
Spectacular view from Nhan Mountain. From here you have the view of Tuy Hoa city and Chop Chai Mountain. Original Photo Source: Internet

A common joke is that you would rather live outside something beautiful (a palace for example) instead of inside it because then you get to look at the beauty all day while if you’re inside you only get to look at the ugly outside.

Luckily, you won’t have to worry about that with Nhan Tower as it is just as beautiful up close as far away. At night, Nhan tower is a shimmering beacon of light due to an advanced light system. Even far away, several kilometers, you can clearly see Nhan mountain shine bright in the night.

Especially, when Nhan mountain is used to celebrate cultural and recreational activities. And it often is.

To give a few examples:
A cultural performance show is celebrated from 6-8pm every Saturday

shows at nhan mountain tuy hoa phu yen
Shows and other celebrations on Nhan Moutain. Original Photo Source: Internet

Nguyen Tieu poetic festival takes place annually on the first full moon day of the lunar new year (Tet). This poetic night is the annual meeting event for poets and supporters gathering under the full moonlight, chanting the lyrical rhymes or discussing the art of poetry. You can experience these magnetic cultural activities and have a chance to harmonize with the rich Vietnamese culture.

poetry night on nhan mountain tuy hoa phu yen
Poetry night on Nhan Mountain. Original Photo Source: Internet

Finally, there is yet an amazing piece of architecture located on the way to the top of the mountain that shouldn’t be missed when traveling to Phu Yen. The monument is called The Heroic Martyrs Monument, is 30 meters high and stands out white under the blue sky. With its elaborate and majestic dimensions, this creative, artsy design, looks like a giant sail and should by all means not be missed.

heroic martyrs monument on nhan mountain tuy hoa phu yen
Heroic Martyrs Monument on Nhan Mountain. Original Photo Source: Internet



Red Reef (or Ganh Do), Part of Xuan Dai Bay

  1. Red Reef (or Ganh Do), Part of Xuan Dai Bay
  2. Nhan Mountain (Núi Nhạn), Tuy Hoa, Phu Yen

Few people have heard of Song Cau in the Phu Yen province in eastern Vietnam but that’s far from the same as saying the area has nothing to offer. Xuan Dai Bay with its gorgeous sceneries is a must visit.

So what’s so special about it?

“The landscape and scenery is outstanding and unlike anything you’ve seen before – unless you’ve been to paradise that is.”

In the bay, there is a small fishing village called Ganh Đo or “Red Reef”, known for fishing and famous for its fish sauce. In fact, so well-known that the locals are able to lead a comfortable life in an otherwise poor province. However, Ganh Do is so much more than fishing and fish sauce. The landscape and scenery is outstanding and unlike anything you’ve seen before – unless you’ve been to paradise that is.

aerial photo of red reef in xuan dai bay in phu yen province
Aerial photo of Red reef, comfortably located in the peaceful Xuan Dai Bay. Photo: Lee Nguyen Tran

How did Red Reef get its name?

If you’re wondering how Red Reef got its name it’s due to the many reddish – brown reefs scattered around the area.

reddish brown reefs that give red reef its name
The reddish-brown reefs responsible for giving Red Reef its name. Photo: Le Nguyen Tran

Red Reef Beach

Aside from it’s unique beauty and quaint atmosphere, another appealing feature is the Red Reef beach. It has very smooth sand and mild waves, it’s flat, clean, and with shallow waters; even at 50 meters from the beach, the water is only waist deep.

picture of corner of red reef beach in phu yen vietnam
A picturesque corner of the quiet beach. Photo: Lee Nguyen Tran

In the morning, the life in Red Reef is tranquil and gentle. The fishermen, out catching squids, paddle slowly along the shore. Early risers are out and about in the relaxing environment, breathing the fresh air and swimming in the cool water.

sunrise a red reef beach in phu yen province, vietnam
Red Reef beach at sunrise. Photo: Lee Nguyen Tran

Meet the friendly fishermen

“It’s so rare that foreign tourists come to visit their place that being invited in for food and accommodation without even asking for it, is highly likely.”

Red reef is an accommodating destination for those who’d like to explore Vietnamese life far away from the tourist circuits. The local fishermen are very kind and friendly here – far beyond what you’d expect. It’s so rare that foreign tourists come to visit their place that being invited in for food and accommodation without even asking for it, is highly likely. They have no other reason than wanting to talk to you and because of their extraordinary hospitality.

fishermen getting ready in the morning at red reef beach, phu yen, vietnam
Fishermen getting ready for the day. Photo: Lee Nguyen Tran

Don’t forget the surrounding area

If you’re not already packing your bags to go see this gem, this should convince you. Red Reef has a special terrain. Not only does it have the before mentioned dream of a beach but mountains and rice fields can be found in the area as well so there are landscapes to please anyone. It’s not often you have so much beauty and variety packed into one place.

surrounding area of red reef
The outstanding terrain in the are surrounding Red Reef. Photo: Lee Nguyen Tran

When you have the chance, set foot on these lands. You will instantly feel the rustic charm of both the landscape and the people here.